Gjorslev Gods

logo-gjordslev

Gjorslev Gods er i dag på 1650 ha, hvoraf 880 er landbrug, delt op mellem Gjorslev og Søholm avlsgårde. 770 ha er skov. I skovens østlige ende findes desuden Traktørstedet Bøgeskoven, som er forpagtet ud. Indtil 1998 drev Gjorslev Gods tillige et savværk.

Profil

Driften af godset er under central ledelse af ejeren, godsejer Peter Henrik Tesdorpf, der som sine nærmeste medarbejdere har en godsfuldmægtig, driftsleder og kvægbrugsleder. I dag arbejder 17 mennesker på Gjorslev inkl. 2 landvæsenselever.

 

Målsætning: Ejendommen skal søges bevaret samlet og give høj beskæftigelse gennem en stor, lønsom og alsidig produktion. Der skal hvert år regnes med betydelige midler til vedligeholdelse af de historiske bygninger, og der lægges tillige vægt på at pleje godsets landskabelige værdi og opfylde kravene til et godt miljø.

 

Parken ligger syd og vest for slottet. Parken er på ca. 10 ha og er anlagt i engelsk stil med mange store fritstående træer. I 1997 anlagdes en 42 m. lang pergola tilplantet med historiske roser og klematis. Parken er med få undtagelser åben for publikum. Respekter venligst "adgang forbudt" skiltene. Adgang til parken sker direkte fra vejen mellem Holtug og Magleby, gennem lågen ved den lille parkeringsplads.



Kontakt oplysninger

Navn Gjorslev Gods
Adresse ,
Kontaktperson Lars Honoré
Telefon 56500101
CVR 30286715
Web www.gjorslev.dk
E-mail gjorslev@gjorslev.dk

Telefontid